RSS
Language:

Specialet er afsluttet! :)

0 Comments | This entry was posted on Aug 14 2014

Tobias, Jesper og Jonas efter speciale aflevering

Så kom tiden hvor Akosta gruppen afsluttede kandidaten og alle tre fik, efter et 10-tal for specialet, titlen:

Cand.scient. in IT Product Development

Det er vi super stolte af, og denne side vil fortsat være vores dokumentation af de spændende og hårde projekter vi har arbejdet på igennem uddannelsens forløb!

Fremadrettet fortsætter Tobias og Jesper sammen deres arbejde med opstartsvirksomheden Appdictive imens Jonas også går iværksættervejen med andre eventyr indenfor webteknologier.

Efactor2014

0 Comments | This entry was posted on Apr 08 2014

Tobias, Jesper og Jonas til eFactor

Så er vi tilbage på kontoret igen efter vores tur til eFactor2014 i Industriens Hus.
Det har været en spændende tur, og der er blevet taget godt imod BetterSpeaker; konceptet vi deltog med. Mange af de besøgende kunne relatere til det at snakke for hurtigt, når man bliver nervøs,, og de så potentialet i at have en mobilapp der vil kunne fortælle en det – mens man taler.
Vi kunne dog ikke drage afsted med nogle præmier denne gang. Dommerne var positive, men vi må jo nok erkende at vores projekt ikke var som skabt til rammerne “embedded hardware”.

Alt i alt har det dog været en god oplevelse – en ryste-sammen-tur i midten af et specialeræs – der har givet os lidt mere energi til at holde modet og arbejdsindsatsen i top!

Har du lyst til at læse mere, så har vi vedhæftet en lille beskrivelse af BetterSpeaker og en plakat.

Efactor 2014

0 Comments | This entry was posted on Apr 04 2014
Waiting for Efactor 2014

Waiting for Efactor 2014

I to måneder har vi nu, ved siden af specialet, arbejdet frem mod Efactor2014. En case-competition hvor vi har skulle lave et wearable device. Vi har lavet Better Speaker; en app/device der lytter til din tale, analysere hvor hurtigt du snakker, og giver dig besked, vha. en lille venlig vibration, hvis du snakker for hurtigt.
Og nu sidder vi så her, på et vandrehjem i indre københavn. Vi har forberedt os, opsat plakat og billeder på vores stand i Industriens Hus og stort set luget ud i alle de bugs der har fulgt os. Nu er der kun tilbage at vi alle får en god nats søvn og bliver klar til i morgen hvor præsentationen finder sted og vinderne bliver fundet!
Vi takker af her fra med et billede af udsigten fra vores værelse…

LegoWorld 2014

0 Comments | This entry was posted on Feb 18 2014

I sidste uge tog vi en lille pause fra vores speciale og hjalp istedet vores specialevejleder med at klargøre udstyr til en stand på LEGO World 2014.
Ideen var at børn ved hjælp af en MakeyMaKey skulle kunne lave deres egne LEGO-instrumenter. For at det kunne lade sig gøre skulle der bruges:
En ordentlig stak MaKeyMaKey, ledninger med krokodillenæb, masser af kobber tape og et interface til computeren der kunne omdanne MaKeyMaKey’ens tastetryk til instrumentlyde. Det var dette interface vi fik ansvaret for.

I løbet af de to dage som vi havde til opgaven lavede vi en hacket, men god løsning, til de fire dages LEGO World.
Det grafiske interface lavede vi i Java. Det sørgede for at vise det rette interface som bestod af en række halvgennemsigtige png’er lagt oven på hinanden, og tillod at børnene kunne skifte instrument samt afspille beats i baggrunden.
Instrumenterne afspillede vi vha. VMPK. Da VMPK skal være i fokus for at modtage tastetryk fra MaKeyMaKey, men ikke kunne vises i forgrunden foran interfacet, blev denne del (samt en del andre tekniske udfordringer) løst med AHK (AutoHotKey) scripts.
For at låse computerne og undgå at man kunne åbne fx Task Manager, blev der ændret i Windows registreringsdatabasen hvorved ctrl, alt, delete osv. blev blokeret.

Til selve LEGO World hjalp vi til med at vedligeholde standen og hjælpe alle de deltagende børn og forældre samt notere observationer relevante for vores speciale og vores vejleders projekt. Derudover havde vi et par timer til at gå rundt og observere flere hundrede børn der legede med både LEGO og tablets – guld værd for vores speciale!

Girl playing with her instrument

Playing with instruments at LEGO World 2014

Læs-amok

0 Comments | This entry was posted on Jan 24 2014

Det er blevet fredag og der er nu ikke mange timer til at vi kan tage os en fyraftensøl.

På mandag (d. 27) underskriver vi specialekontrakten. Den tentativ overskift for vores speciale bliver:

Allowing kids in the age 8-10 to build their own wireless digital controllers: A study on how an end user development can become an integrated part of a play experience?

Så nu står menuen på artikler og bøger i massevis. Vores fokus ligger på End User Development (EUD), at forstå hvad leg er og hvordan man evaluere det og constructionism.
Med andre ord er vores hoveder pt. begravet i studier om spiludvikling for børn, visuelle programmeringsmiljøer, Topobo (se billedet ovenfor) og en gul bog “Constructionism in Practice” der indeholder interessante tanker om hvordan læring, spil, programmering og leg spiller sammen.

Læste artikler: 34
Tentativ litteraturliste

Speciale er påbegyndt!

0 Comments | This entry was posted on Jan 12 2014

Så er Akosta gruppen så småt startet på specialet! Det kommer til at forløbe fra 24. januar til 24. juli 2014 og bliver i samarbejde med LEGO – spændende!

WasteAware til Innovationsprisen 2013

0 Comments | This entry was posted on May 03 2013


Så har WasteAware teamet deltaget til Innovationsprisen 2013, og vi vandt desværre ikke, men det var spændende at være med og en værdig vinder, så vi er godt tilfredse :)
Det positive, udover nomineringen, har været omtalen omkring eventet og vores nominering, hvilket er resulteret i en artikel på AU’s forside (au.dk) og et live interview i tv2 Østjylland (se fra 0:56 og frem).

Nomineret til Innovationsprisen 2013!

0 Comments | This entry was posted on Apr 25 2013


WasteAware er blevet udvalgt og vi befinder os nu som en af de tre nominerede til Innovationsprisen 2013! Vi er endda med i en lille artikel omkring de nominerede til prisen, hvorfra billedet herover er hapset. Se artiklen her.
I onsdags var vi på Godsbanen i Aarhus for at få optaget den præsentationsvideo, som forhåbentlig skal overbevise de 300 VIP’s, der er inviteret til den officielle åbning af Forskningens døgn på VIA d. 2 maj og som skal afgøre hvem der bliver den heldige vinder :)
I tilfælde af at du kender HKH Kronprins Frederik må du meget gerne bede ham pænt om at stemme på os (WasteAware).
Kryds held og lykke og ønsk os fingre!

Appdictive!

0 Comments | This entry was posted on Mar 21 2013
Appdictive is now online!

Appdictive is now online! The app shown here is called InstaSurvey - go check it out.

Tobias og Jesper her fra Akosta har i det sidste lange stykke tid arbejdet på app projekter under udvikler navnet Appdictive, og nu er det også blevet til en selvstændig hjemmeside (og Facebook side!).
Vi håber, at I vil besøge siden og hjælpe os med at skabe omtale omkring vores apps, samt følge med i hvad vi går og bruger tiden på :)

Artikel om WasteAware i Inform

0 Comments | This entry was posted on Oct 23 2012
First page from the magazine: Inform

The danish magazine "inform"


I starten af september deltog Nils Kähler og jeg (Tobias) i et møde med Helle Lorenzen, redaktør v. Danske Designere. Dette har nu mundet ud i en artikel i magasinet “inform”.

Har du tid, så gi’ artiklen et kig her: inform 3/12

.

.

.

.