RSS
Language:

LegoWorld 2014

0 Comments | This entry was posted on Feb 18 2014

I sidste uge tog vi en lille pause fra vores speciale og hjalp istedet vores specialevejleder med at klargøre udstyr til en stand på LEGO World 2014.
Ideen var at børn ved hjælp af en MakeyMaKey skulle kunne lave deres egne LEGO-instrumenter. For at det kunne lade sig gøre skulle der bruges:
En ordentlig stak MaKeyMaKey, ledninger med krokodillenæb, masser af kobber tape og et interface til computeren der kunne omdanne MaKeyMaKey’ens tastetryk til instrumentlyde. Det var dette interface vi fik ansvaret for.

I løbet af de to dage som vi havde til opgaven lavede vi en hacket, men god løsning, til de fire dages LEGO World.
Det grafiske interface lavede vi i Java. Det sørgede for at vise det rette interface som bestod af en række halvgennemsigtige png’er lagt oven på hinanden, og tillod at børnene kunne skifte instrument samt afspille beats i baggrunden.
Instrumenterne afspillede vi vha. VMPK. Da VMPK skal være i fokus for at modtage tastetryk fra MaKeyMaKey, men ikke kunne vises i forgrunden foran interfacet, blev denne del (samt en del andre tekniske udfordringer) løst med AHK (AutoHotKey) scripts.
For at låse computerne og undgå at man kunne åbne fx Task Manager, blev der ændret i Windows registreringsdatabasen hvorved ctrl, alt, delete osv. blev blokeret.

Til selve LEGO World hjalp vi til med at vedligeholde standen og hjælpe alle de deltagende børn og forældre samt notere observationer relevante for vores speciale og vores vejleders projekt. Derudover havde vi et par timer til at gå rundt og observere flere hundrede børn der legede med både LEGO og tablets – guld værd for vores speciale!

Girl playing with her instrument

Playing with instruments at LEGO World 2014

Hjemvendt fra NordiCHI

0 Comments | This entry was posted on Oct 19 2012

Så er vi hjemvendt igen efter at have præsenteret vores artikel på NordiCHI:

Aerial Tunes: Exploring Interaction Qualities of Mid-air Displays
Tobias Alrøe, Jonas Grann, Erik Grönvall, Marianne Graves Petersen, Jesper L. Rasmussen

Præsentationen gik rigtig godt og vi siger tak til alle dem som har hjulpet og givet os brugbar kritik.

RHoK!!

0 Comments | This entry was posted on Dec 08 2010

Vi donerede sidste weekend (d. 04/12 og d. 05/12) al vores tid og kompetencer til velgørenhedsarrangementet RHoK, som blev afholdt i INCUBA science park ved Katrinebjerg (http://rhok.dk/) og blev arrangeret af den lokale organisation; UNITY (hvilket de havde klaret rigtig godt!). RHoK står for Random Hacks of Kindness med undertitlen: Hacking for Humanity (http://www.rhok.org/). Akosta mf.* valgte, i samarbejde med Danske Røde Kors at fokusere på hvordan man kan gøre planlægning og vidensdeling i katastrofeområder mere overskueligt (http://wiki.rhok.org/Mapping).
Ud fra casebeskrivelsen og løbende kommunikation med repræsentanter fra Danske Røde Kors kom vi op med et koncept, der kan ses på følgende video:

Selve konceptet blev hurtigt “prototyped” vha. Google Maps API v 3.0, JS, jQuery, JSON, Java Servlets. Her ses et billede fra prototypens interface:

*Vi arbejdede sammen med:
Isak Nuur, Nis Bjørn, Frederik Larsen

Sammen med et andet team opnåede vi en tredjeplads i den venskabelige konkurrence som skulle motivere de deltagende – men det handlede selvfølgelig mest om at være med for at gøre en god gerning og redde verden :)
What a nice way to spend a weekend
RHoK on!