RSS
Language:

Nyt Subdomæne – Akosta Apps!

0 Comments | This entry was posted on Sep 11 2011

Akosta Apps

Så er hjemmesiden for Akosta Apps i luften!

Akosta Apps udvikler apps (surprise) til android og består på nuværende tidspunkt af Tobias og Jesper her fra Akosta (og vil formentlig også feature Jonas i en “gæsteoptræden” eller to – vi kan vist godt allerede afsløre nu at vi er i gang med udviklingen af en context-aware app, som hele akosta-teamet arbejder på!).

Håber I vil besøge siden og se hvad der sker hos Akosta Apps 🙂

Formålet med vores blog

0 Comments | This entry was posted on Mar 28 2011

Vores blog har efterhånden eksisteret i et stykke tid og vi tænkte at det var på tide at skrive en smule omkring formålet med vores blog. Så hvad er det vi gerne vil opnå med denne blog?
Svaret er flere forskellige ting. Vi bruger bloggen til at dokumentere og dele projekter fra vores studie/andet arbejde i studiegruppen. Dokumentationen er både for vores egen skyld, for at kunne huske tingene vi har lavet, og for at andre kan se og læse det. Vi håber at andre studerende og interesserede kan drage inspiration fra vores projekter og bruge dem som konkrete eksempler på hvordan forskellige teknologier og designprocesser kan blive brugt (fx viser vi et konkret eksempel på en cultural probe i vores MuMiT projekt, som man formentlig ikke ser andre steder).
Siden de fleste af vores nuværende projekter er fra vores studie, viser bloggen også hvad man arbejder som IT studerende. Vores projekter viser hvordan IT studiet kombinerer design med software og computer teknologi, hvilket er noget af det vi finder meget interessant ved netop denne uddannelse.
Sidst men ikke mindst er bloggen også til for at promovere vores gruppe og vise hvad vi laver og hvad vi kan udrette. Derfor har vi også tilføjet en liste af kurser, vi har gennemført, på “about” siden, for at give en idé om hvilke slags områder vi har studeret.
Vi håber at du må få lige så meget sjov ud af at læse og kigge på vores side, som vi har haft med at lave projekterne 🙂

Akosta på engelsk!

2 Comments | This entry was posted on Jan 30 2011

Hejsa læser
Som du måske har opdaget, har vi tilføjet en mulighed for at skifte til engelsk oppe i højre hjørne under vores RSS feed. Det betyder selvfølgelig at vores sider også snart vil kunne læses på engelsk, men vi vil dog ikke love hvor lang tid det tager inden de er oversat – uni skal trods alt passes imens ; )
Vi har diskuteret hvor vidt fremtidige indlæg vil blive på både dansk og engelsk eller kun på engelsk, da det tager væsentligt længere tid at vedligeholde to sprog, men vi er ikke kommet frem til en afgørelse endnu. Hvis du har nogle kommentarer til dette er du selvfølgelig meget velkommen til at lægge en kommentar : )