Dirigentdragten James
(7 uger, Q3, 1. år af IT, 2009)
Denne side omhandler et projekt lavet i Fysisk design forår 2009.
Kort om dirigentdragten
Dirigentdragten James er et bud på fremtidens interaktive børnelegetøj. Dragten gør bæreren i stand til at sammensætte og dirigere et virtuelt orkester og spille al slags musik ved at bevæge kroppen. Prototypen er blevet lavet i et kurset Fysisk design, på 1. år af IT bachelor uddannelsen på AU. I kurset blev der lagt vægt på fysisk udformning og hvordan produktet skal indbyde til bestemte bevægelser, hvilket i vores tilfælde er dirigentlignende bevægelser. Samtidig var der undervisning i sensorer der udgjorde det tekniske aspekt af kurset, som blev brugt til at realisere en prototype til fremvisning af et udarbejdet koncept.
Demonstration af dragten
Herunder ses en videodemonstration af dragten
Arrangementer
Herunder ses en liste over de arrangementer vi har deltaget i med James:
- Dirigentdragten har været til forskningens døgn! – læs mere her: James til forskningens døgn
- Så har dirigentdragten også været med til Vild Med Videnskab! – læs mere her: James til VMV
- Så har dirigentdragten været til Åbent Hus på Mercantec i Viborg! – læs mere her: James til åbent hus på Mercantec
Fremstilling af dirigentdragten
Brainstorm/konceptudvælgelse
Projektet er udført over emnet “Musik i børneværelset”, og startede ud med en brainstorm, for at finde gode ideer indenfor emnet. Udfra de mange ideer blev 8 udvalgt, og forskellige koncepter udviklet herfra. Udfra disse blev den endelige ide valgt, og produktudviklingen startet.
Produktudvikling
Udfra den valgte ide, blev konceptet først testet teknisk. Sensorerne blev midlertidig monteret på en malerdragt og funktionerne i konceptet blev derigennem finpudset, og gjort klar til en eventuel prototype. Der blev lagt stor vægt på den fysiske udformning af dragten, og hvad den opfordrer til. Flere udformninger var på tale, og svalehalen blev valgt, da den tydeligt indikerer hvad man har gang i (dirigere), og samtidig skaber den en identitet som dirigent.
Prototypefremstilling
Prototypen er et udkast til hvordan den endelige dirigentdragt kunne se ud og fungere. Softwaren er skrevet i Java, og sensorerne der er blevet brugt i dragten er Phidgets, som er kredsløb der kan sluttes direkte til en computer vha. usb. Selve dragten er fra en genbrugsbutik og detaljerne samt sensorerne er blevet syet på i hånden.
Teknologi i dirigentdragten
Badges/RFID
På venstre side af jakken er der placeret tre områder der er i stand til at læse forskellige badges. Dette gør brugeren i stand til selv at vælge sine instrumenter ved at udskifte disse, der hver repræsenterer et instrument som fx guitar, klaver eller bas. Farverne på de tre områder stemmer overens med de tre farver på dioderne for at give et logisk sammenhæng imellem pegeretningen og instrumenterne.
Accelerometre
I begge hænder af dirigentdragten sidder et accelerometer til måling af hændernes og armenes bevægelse. Disse målinger bruges til at softwaren til dragten kan forstå gestikker, så musikken kan styres med dirigentlignende bevægelser. Fx kan man starte et instrument ved at pege i retningen af instrumentet og slå en takt med højre hånd.
Dioder
Dioderne, der sidder på armen, har vi sat på for at give et visuelt feedback på hvilken vej, man peger. Grunden til at disse er i forskellige farver, er for at få en kobling til der, hvor der sidder badges, så man også kan se, hvilket instrument der peges på. Vi har sat dem ydersiden af armen, for at man hele tiden kan se, hvilken vej der peges.
Tryksensoren
Bag i dirigentdragten sidder en tryksensor i en plade, som bruges til at måle når brugeren sparker sig selv bag i. Denne bevægelse bruges til at skifte lydsekvens for instrumentet der peges på. Grunden til at funktionen er placeret på denne bevægelse er for at gøre interaktionen mere legende og børnevenlig.
Video fra forskningens døgn
Her ses James i aktion til forskningens døgn: